Du ser ikke nok 80'er-horror.

Horrorfilm fra 80’erne er og bliver de bedste. Der var en helt bestemt type gyserfilm, som i virkeligheden ikke var særligt skræmmende, men mere uhyggelige på en hyggelig måde. Man kan aldrig se nok af den slags film, og jeg vil gå så langt som til at sige, at verden bliver et bedre sted, jo flere der ser dem. Derfor skal du selvfølgelig også se nogle flere af dem, og det vil jeg hjælpe dig med her.

Det her er en top 5-liste over nogle af de bedste film af den slags, som jeg lige har i tankerne på denne tilfældige torsdag aften. Listen er ikke nødvendigvis de 5 allerbedste, og filmene kommer ikke i nogen bestemt rækkefølge. Men fælles for dem er, at det er 80’er-horrorfilm af den bedste slags — film, som alle bør se.

PS. Jeg havde fundet en masse fede GIF-filer, som kunne gøre det hele lidt mere interessant. Men lige så snart jeg gemte bloggen, fjernede Arto alle GIF’erne, og jeg har så måttet nøjes med at indsætte helt almindelige kedelige billeder. Mange tak, Arto.

1. The Return Of The Living Dead 1985







The Return Of The Living Dead – eller Ligene er ligeglade, som den hedder på dansk. Ja, der er seriøst en eller anden analfabetisk tosse, som mente, at det var en passende oversættelse. Seriøst, fyr den person. Men uanset hvad er det en af mine absolutte yndlingsfilm, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den gennem årene.

Filmen handler kort fortalt om to lagerarbejdere, der tænker:
“Hvad kan der dog gå galt ved at rode med en militærtønde, der indeholder det hemmelige stof Trioxin?”

Svaret er: Alt. Alting.

Efter cirka 14 sekunders dårlig dømmekraft slipper de en giftgas løs, som får alle lig i området til at rejse sig fra graven med ét mål i “livet”: at spise HJÆÆÆRNER!



Samtidig hænger en flok punkere ud på en nærliggende kirkegård, fordi intet siger “god fredag aften” som øsregn, gravsten og døde mennesker. Scream queen Linnea Quigley spiller rollen som Trash, og som alle kulturberigede mænd ved, betyder det selvfølgelig, at vi skal have mindst én scene i filmen, hvor hun smider det meste af tøjet.




2. Fright Night 1985







Fright Night handler om en teenager, der opdager, at hans nye nabo er vampyr — hvilket desværre er svært at bevise uden at lyde komplet sindssyg. Så Charley ender mest af alt med at ligne den paranoide fyr på Facebook, der forbinder alt med konspirationer.

Alt imens forfører naboen kvinder, myrder folk og generelt lever sit bedste vampyrliv, og Charley ender med at søge hjælp hos en skuespiller og tv-vært, der kun har erfaring med vampyrer foran et kamera. Hvilket nok er nogenlunde lige så god en idé, som det lyder, og han påtager sig selv rollen som vampyrdræber i et desperat forsøg på at redde sig selv, sin kæreste og resten af byen. Hvilket selvfølgelig ret hurtigt ødelægger den gode stemning mellem Charley og den nye nabo.




3. Night Of The Demons 1988

Night of the Demons handler om en gruppe teenagere, der inviterer sig selv til Halloween-fest i et hjemsøgt hus, som om ingen af dem nogensinde har set en gyserfilm og lært, at det er en virkelig dårlig idé.

Efter lidt dans, flirt og at hovedpersonerne kollektivt ignorerer cirka 700 advarselstegn, begynder folk langsomt at blive besat af dæmoner, hvilket gør aftenen markant dårligere for alle involverede.



Som enhver anden 80'er-horrorfilm med respekt for sig selv betyder det selvfølgelig, at vi bliver forkælet med en masse mord, blod og gammeldags special effects fra før, alt skulle animeres på en computer.



Og nå ja, så er Linnea Quigley tilbage i denne film. Så I ved, hvad det betyder.




4. Evil Dead 2 - Dead By Dawn 1987

Evil Dead 2 er i virkeligheden en genindspilning af den første The Evil Dead. Filmen viste sig at blive et kulthit, og derfor besluttede de sig for at lave en ny udgave af samme film. Filmene ligner hinanden på mange punkter, lige fra Bruce Campbell i hovedrollen til plottet i filmen. Den største forskel er nok, at denne version blev lavet med en efterfølger i tankerne, nemlig Army of Darkness, hvilket også er en fantastisk film, som alle bør se. Derfor sætter jeg Evil Dead 2 på listen frem for Evil Dead.

Jeg så Evil Dead første gang, da jeg var omkring 8-10 år gammel, og den vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Nogle undrer sig måske over, hvordan man kommer til at se den slags film i så ung en alder, men tilbage i 90’erne, da videoudlejningsbutikker som Blockbuster og Playtime Video stadig var en ting, var jeg ofte nede i Playtime Video for at leje film sammen med min mor i weekenden. Kombinationen af, at min mor var ret frisindet omkring den slags ting, og at jeg altid valgte film ud fra, hvor fedt coveret så ud, endte det som regel med den slags film.

Evil Dead II handler om Ash, der tager på romantisk weekend i en hytte ude i skoven — hvilket selvfølgelig viser sig at være en elendig idé. Efter at have fundet et gammelt bånd i kælderen vælger de naturligvis at afspille det, fordi intet siger “afslappende parferie” som en mystisk stemme, der læser højt fra “The Necronomicon” — de dødes bog. Og overraskende nok går det fuldstændig ad helvede til.

Snart flyver blodet gennem luften, hans egen hånd forsøger at myrde ham, og hele hytten opfører sig som om den er på hårde stoffer.

Til sidst gør Ash det eneste fornuftige:
Saver sin hånd af, monterer en motorsav på armen i stedet for den afsavede hånd, tager et oversavet jagtgevær i den anden og begynder at skære sig gennem dæmonerne, mens blodet sprøjter ud til alle sider.



De onde dæmoner i Evil Dead, som besætter de levende, er særligt hårdføre og lever videre selv uden hoved eller andre legemsdele. Den eneste måde at stoppe de besatte på er ved at partere dem og brænde eller grave resterne ned. Hvilket er virkelig uheldigt for Ash, da hans kæreste bliver besat.



Desuden er Evil Dead en af den slags 80'er-horrorfilm, hvor der nok bliver brugt mere blod, end der kan være i et olympisk svømmebassin. Lige præcis, som det skal være.




5. The Blob 1988

The Blob skiller sig lidt ud fra de andre film på listen, i det der hverken er tale om zombier, dæmoner eller anden ondskab i menneskelig form i denne film. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget for de involverede at være bange for. Denne gang er det blot en geleklump fra rummet, der mest af alt minder om lyserød jordbærmarmelade.

Men modsat jordbærmarmelade har slimklumpen en dårlig vane med at opløse alle de mennesker, den kommer i kontakt med. Jo flere den spiser, jo større bliver den, hvilket selvfølgelig betyder, at det også bliver sværere og sværere for den lille bys indbyggere at undgå at blive den næste på menuen.